Embedded Files
Siden har tre overordnede temaer:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Fokus under dette punkt er samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisering). Socialisering er både socialiseringen som barn, men også flygtninge og indvandres måde at socialisere sig ind i samfundet.
Fokus under dette punkt er samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisering). Socialisering er både socialiseringen som barn, men også flygtninge og indvandres måde at socialisere sig ind i samfundet.
Identitetsdannelse omfatter socialisering med fokus på det enkelte individ. Herunder familiens, institutioners, venners, medier, uddannelse, arbejde, køn m.v., betydning.
Identitetsdannelse omfatter socialisering med fokus på det enkelte individ. Herunder familiens, institutioners, venners, medier, uddannelse, arbejde, køn m.v., betydning.
Sociologiske begreber vil bl.a. være: Normer, roller, rollekonflikter, social kontrol og dobbeltsocialisering, primær og sekundær socialisering, social arv (Bourdieu: kapitaler, habitus, felt). Teoretikere kan også være Giddens med begreberne aftraditionalisering, refleksivitet, opsplitning af tid og rum.
Sociologiske begreber vil bl.a. være: Normer, roller, rollekonflikter, social kontrol og dobbeltsocialisering, primær og sekundær socialisering, social arv (Bourdieu: kapitaler, habitus, felt). Teoretikere kan også være Giddens med begreberne aftraditionalisering, refleksivitet, opsplitning af tid og rum.
I arbejdet med social differentiering vil det være naturligt at inddrage forskellige klassifikationer (f.eks. sociale klasser, sociale grupper), forskellige teorier om social differentiering (fx Bourdieu, funktionalisme, klasseteori mv.) samt social arv og social mobilitet.
I arbejdet med social differentiering vil det være naturligt at inddrage forskellige klassifikationer (f.eks. sociale klasser, sociale grupper), forskellige teorier om social differentiering (fx Bourdieu, funktionalisme, klasseteori mv.) samt social arv og social mobilitet.
I forhold til social differentiering har I lært om forskellige mål for ulighed (fx Gini-koefficient og Lorenz-kurve) og mål for fattigdom (fx 50 % af medianindkomst).
I forhold til social differentiering har I lært om forskellige mål for ulighed (fx Gini-koefficient og Lorenz-kurve) og mål for fattigdom (fx 50 % af medianindkomst).
De kulturelle mønstre beskriver værdier, normer og symboler i forskellige grupperinger (etniske, kriminelle, livsstilssegmenter m.m.). Begreber som subkultur, etnicitet/nationalitet og mono-/multikulturelt samfund vil være relevante, ligesom kultur (beskrivende kulturbegreb vs. det komplekse kulturbegreb) og integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation) indgår. Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark kan fx være omfanget af og syn på ulighed i henholdsvis Danmark og USA.
De kulturelle mønstre beskriver værdier, normer og symboler i forskellige grupperinger (etniske, kriminelle, livsstilssegmenter m.m.). Begreber som subkultur, etnicitet/nationalitet og mono-/multikulturelt samfund vil være relevante, ligesom kultur (beskrivende kulturbegreb vs. det komplekse kulturbegreb) og integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation) indgår. Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark kan fx være omfanget af og syn på ulighed i henholdsvis Danmark og USA.
Den digitale immigrant vs. den digitale indfødte 1
Den digitale immigrant vs. den digitale indfødte 1
Goffman VS. Meyrowitz
Goffman VS. Meyrowitz
Digitale immigrant vs. digitale indfødte 2
Digitale immigrant vs. digitale indfødte 2
Kønsteorier
Kønsteorier
Fra fællesskaber til netværk? Fra stedbaseret socialisering til ikke-stedbaseret socialisering?
Fra fællesskaber til netværk? Fra stedbaseret socialisering til ikke-stedbaseret socialisering?
Judit Butlers syn på køn - en diskurstilgang, socialkonstruktivistisk perspektiv
Judit Butlers syn på køn - en diskurstilgang, socialkonstruktivistisk perspektiv
Vertikal vs. horisontal kønsopdeling
Vertikal vs. horisontal kønsopdeling
Feministiske bølger
Feministiske bølger
Forskellige kulturbegreber
Forskellige kulturbegreber
Push vs. Pull faktorer ift. social arv (eller chanceulighed) vs. social mobilitet.
Push-faktorer skal her forstås som de faktorer, der understøtter social mobilitet (Giddens afsæt), mens Pull-faktorer skal forstås som de faktorer, som fastholder individet (Bourdieu afsæt).
En ond cirkel?
En ond cirkel?
Teorier om ulighed
Teorier om ulighed
Honneth og Anerkendelse eller mangel derpå...
Honneth og Anerkendelse eller mangel derpå...
Hartmut Rosas og accelerationssamfundet
Hartmut Rosas og accelerationssamfundet
Habermas om livsverden og systemverden samt dennes kolonisering af livsverden
Habermas om livsverden og systemverden samt dennes kolonisering af livsverden
Koloniseringens konsekvenser for den symbolske reproduktion i livsverden (yderst til højre i figuren)
Koloniseringens konsekvenser for den symbolske reproduktion i livsverden (yderst til højre i figuren)
P. Bourdieu
P. Bourdieu
P. Bourdieu og unges klimalivsstil
P. Bourdieu og unges klimalivsstil
SNAP-modellen. Fejl i figuren. Nederst i modellen skulle være P-faktorer!
SNAP-modellen. Fejl i figuren. Nederst i modellen skulle være P-faktorer!
SNAP-modellen med forskellige forklaringstyper ift. de forskellige faktorer i modellen.
SNAP-modellen med forskellige forklaringstyper ift. de forskellige faktorer i modellen.
SNAP-modellen relateret til forskellige typer af kriminalitet
SNAP-modellen relateret til forskellige typer af kriminalitet
Forskellige teoretiske tilgange til kriminalitet
Forskellige teoretiske tilgange til kriminalitet
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politisk meningsdannelse og medier omfatter samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing), medierne som aktør og/eller arena. Der kan anvendes forskellige sociologiske teorier (fx Goffman, Meyrowitz, Honneth, Castells, Maffesoli, Habermas) i undersøgelsen af forskellige aktørers (fx individer og politiske meningsdannere) adfærd på de sociale medier. Se også skemaet med digitale indfødte længere oppe.
Politisk meningsdannelse og medier omfatter samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing), medierne som aktør og/eller arena. Der kan anvendes forskellige sociologiske teorier (fx Goffman, Meyrowitz, Honneth, Castells, Maffesoli, Habermas) i undersøgelsen af forskellige aktørers (fx individer og politiske meningsdannere) adfærd på de sociale medier. Se også skemaet med digitale indfødte længere oppe.
Medialisering
Medialisering
Sociale medier og politisk meningsdannelse
Sociale medier og politisk meningsdannelse
Forholdet mellem medierne og politikernes dagsorden
Forholdet mellem medierne og politikernes dagsorden
Nyhedskriterierne
Nyhedskriterierne
Medieteorier og effekt
Medieteorier og effekt
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur har fokus på at studere samspillet mellem aktør og struktur, som det udvikler sig over tid. Sagt på en anden måde er der fokus på, om det er de sociale strukturer der påvirker individets ageren, eller at individets ageren er med til at konstruere de sociale strukturer.
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur har fokus på at studere samspillet mellem aktør og struktur, som det udvikler sig over tid. Sagt på en anden måde er der fokus på, om det er de sociale strukturer der påvirker individets ageren, eller at individets ageren er med til at konstruere de sociale strukturer.
Klassiske sociologiske teorier (fx Durkheim versus Weber) og moderne sociologiske teorier (fx Bourdieu versus Giddens) har forskellige fokus på spørgsmålet om det er individet eller strukturen der er styrende i samfundet.
Klassiske sociologiske teorier (fx Durkheim versus Weber) og moderne sociologiske teorier (fx Bourdieu versus Giddens) har forskellige fokus på spørgsmålet om det er individet eller strukturen der er styrende i samfundet.
Teoretikere som Giddens, Rosa, Sennet eller Castells har ligeledes fokus på disse samfundsforandringer.
Teoretikere som Giddens, Rosa, Sennet eller Castells har ligeledes fokus på disse samfundsforandringer.
Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund (og/eller fokus primære erhverv, sekundære og tertiære erhverv, eller landbrugs-, industri- eller informations- og servicesamfundet)
Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund (og/eller fokus primære erhverv, sekundære og tertiære erhverv, eller landbrugs-, industri- eller informations- og servicesamfundet)
Aktør-struktur model
Aktør-struktur model
Strukturationsteorien og forholdet mellem aktør-struktur ifølge Giddens
Strukturationsteorien og forholdet mellem aktør-struktur ifølge Giddens
Samfundstyper
Samfundstyper
(kan åbnes)
Samfund og socialkarakter
Samfund og socialkarakter
Giddens syn på senmoderniteten
Giddens syn på senmoderniteten
Familiens rolle i forskellige samfundstyper
Familiens rolle i forskellige samfundstyper
Sammenhæng mellem samfundstyper og typen af solidaritet?
Sammenhæng mellem samfundstyper og typen af solidaritet?
Page updated
Report abuse