International Politik

Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Området omfatter en gennemgang af de centrale aktører (stater, internationale organisationer, NGO’ere m.v.) i det internationale system med vægt på centrale begreber som sikkerhed, magt, konflikt og integration. Der anvendes forskellige teorier om international politik, herunder realisme og idealisme/liberalisme. Man kan med fordel desuden inddrage en eller flere andre teorier som fx konstruktivisme, den engelske skole eller integrationsteorier om EU. Teorierne anvendes til at undersøge og diskutere aktuelle begivenheder og udviklingstendenser som fx konflikter og samarbejde (jeres egen valgte konflikt). Begreber som hård/blød magt, stat/nation og forskellige typer sikkerhed, sikkerhedstrusler og sikkerhedspolitiske løsninger/ordninger indgår. Desuden indgår forskellige former for polaritet (uni-, bi- og multipolaritet) og forskellige typer af stater i magthierarkiet som supermagter, stormagter, mellemstore stater, småstater og svage stater. Integration i Europa undersøges med brug af begreber som fx mellemstatslig/overstatslig integration og formel/reel suverænitet og med brug af integrationsteorier som fx føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme.

Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Udenrigspolitiske mål indeholder sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idepolitiske/værdipolitiske mål. Muligheder indbefatter Danmarks muligheder som småstat inden for forskellige internationale organisationer som fx EU, NATO og FN og brug af begreber som fx determinanter og interesser. Forskellige muligheder for tilpasningspolitik og aktivisme kan diskuteres, og den udenrigspolitiske beslutningsproces kan ses som et resultat af både interne og eksterne forhold. 

Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Området handler om med udviklingslande, herunder forskellige opgørelsesmetoder (eks. BNP, BNP pr. capita, HDI (FN) eller Human Capital index (verdensbanken -  se video). I- vs. Ulande, den første, anden og tredje verden, LDC eller lav-, mellem eller højindkomstlande. De sidste kategorier kan  være nemmere at kvantifisere jf. brugen af BNP  pr. capita. 

Fokus er også på udviklingsstrategier og teorier. De menneskelige behov vs. økonomisk udvikling, den basale behovsstrategi (bottom-up) eller nedsivningsstrategier. Liberalistiske eller maxistiske udviklingsteorier . Ligesom der er en åbning via handelsteorier til forholdet mellem lande på forskellige udviklingstrin.

Globaliseringsbegreber  (og dimensioner ved det) samt forskellige opfattelser af globalisering .