En af de to fællesdelsopgaver er en udledopgave. Du vil her blive bedt om, at udlede ud fra en tabel (evt. med brug af egne beregninger, eller hvor du selv skal udarbejde en lineær regression) - med et tilhørende krav om brug af specifik faglig viden.
Det centrale i en udledbesvarelse er at udlede konklusioner af materialet med brug af relevant faglig viden, begreber, modeller og/eller teorier og korrekte beregninger eller brug af den lineære regression (ligningen, forklaringsgrad, punkternes beliggenhed m.m)
Husk at komme lige på, altså åbn med hovedkonklusionen. Der kan overordnes udledes at jo højere cigaretpriser i købekraftkorrigerede kroner jo lavere er andelen af rygere i landet. Herefter kan du udfolde konklusionen og nuancere denne.
Afrund gerne besvarelsen kort og fokuseret i forhold til hovedkonklusion og spørgsmålet.
Opgaveformulering til eksempel
Sammenlign de to udled-besvarelser (lineær regression) - hvad fungerer og hvad fungerer knap så godt?