Politik

Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Her er de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) i fokus, herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund (HUSK ideologiskemaet). Desuden indgår blandingsformer som fx socialliberalisme og socialdemokratisme samt andre relevante ideologier som fx nationalisme. Ideologiernes betydning for partiers politik er væsentligt for forståelsen af ideologierne og højre-venstre skalaen er gennemgået. Begreber som værdipolitisk- og fordelingspolitisk skillelinjer (og evt. magtpolitiske skillelinje), og hvordan partierne placerer sig og bevæger sig i forhold til de to (eller tre) dimensioner, samt hvor nye partier opstår er væsentlige her. 

Molins model, Kaare Strøms teori om partiernes valg mellem tre typer strategier og Downs teori ud fra rational choice kan inddrages, ligesom begreberne klassepartier, catch-all, markedspartier.

Begreber og teorier om vælgeradfærd som fx sociologisk teori om vælgeradfærd (betydningen af socio-demografiske faktorer som køn, uddannelse mm), rationelle teorier om vælgeradfærd og issue voting-teori (nærheds- og retningsmodel), classvoting, værdi- og fordelingspolitik, den politiske dagorden, kernevælger og marginalvælger er ligeledes væsentlige begreber indenfor dette emne.

Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Magt- og demokratiopfattelser handler om forskellige opfattelser af, hvordan magt og indflydelse er og bør være fordelt i et politisk system. Her er der fokus på forskellige magtbegreber (magt som ressource og struktur; direkte og indirekte magt). Magtbegreber og teorier ses i sammenhæng med forskellige demokratiopfattelser (direkte og indirekte; konkurrence- og deltagelses-/deliberativt demokrati) og hvordan demokratiopfattelser konkret kommer til udtryk.

I forbindelse med rettigheder og pligter kan forholdet mellem rettigheder og pligter diskuteres, fx om retten til demokratisk deltagelse også er en pligt til demokratisk deltagelse, om ret til sociale velfærdsydelser også forpligter til at være aktivt arbejdssøgende og om medborgere har pligt til organdonation eller er det en frivillig ret. T.H. Marshall, medborgerskabsidealer (den ansvarlige, demokratiske og/eller værdiorienterede)

Både rettigheder og pligter kan knyttes til de klassiske ideologiers forskellige værdigrundlag: Liberalismens fokus på rettigheder, konservatismens fokus på pligter i et organisk fællesskab og socialismens fokus på solidaritet. Desuden kan menneskerettigheder og betydningen af globalt medborgerskab inddrages.

Magtens tredeling (Montesquieu, Lovens Ånd fra 1749), Grundloven og rettigheder og pligter deri.

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU 

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ses i sammenhæng med målet om at undersøge et politikområde.

Her handler det blandt andet om lovgivningsprocessen i Danmark – både den formelle og den reelle, hvor der udover beslutningsfasen (lovgivningen i Folketinget) også er faserne: idefase, forberedelsesfase og implementeringsfase. I gennemgangen af lovgivningsprocessen indgår de muligheder forskellige aktører (borgere, interesseorganisationer, medier mm.) har for at påvirke lovgivningens indhold. Udover lovgivningsprocessen er fokus på det danske politiske system, herunder de forskellige aktører på det nationale niveau (vælgere, partier, Folketing, regering, domstole, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, medier) og det lokale niveau (kommunalbestyrelse, borgmester, udvalg). Grundlæggende viden om det danske politiske system er: Valgmåde, parlamentarisme, den parlamentariske styringskæde, Folketingets kontrol og magtens tredeling. Omkring det politisk system i EU handler det blandt andet om de centrale aktører (Parlament, Ministerråd, Kommission, Domstol, interesseorganisationer m.v.), og hvordan de spiller sammen i EU-beslutningsprocessen. Heri indgår desuden forholdet mellem det det nationale og overnationale (føderale) niveau.

Interesseorganisationers påvirkningsstrategier (Binderkrantz’ skema), Wilsons politiktyper, salines og valens, korporatisme, lobbyisme, Eastons model m.m.

I forhold til EU er der flere væsentlige integrationsteorier eks. føderalisme, intergovernmentalisme og neofunktionalisme. Ligesom centrale begreber som suverænitet (formel og reel) og integrationsbegreber. Se mere om EU under International Politik.