I et notat skal du skrive som en bestemt afsender til en bestemt modtager, dvs. at du skal leve dig ind i en rolle som f.eks. økonomisk rådgiver for finansministeren og skrive til finansministeren (derfor IKKE noget med “kære” eller “knus” mm).
Eksempel: Du er økonomisk rådgiver for finansministeren. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan finansministeren skal håndtere den nuværende økonomiske situation.
Et notat skal indeholde en eller flere strategier (eller argumentationsveje)
For hver strategi skal du skrive en argumentation, f.eks. fordele og ulemper ved løsningsforslaget og konsekvenser heraf på kort og på lang sigt. Også strategiens betydning for bestemte vælgergrupper kan inddrages.
Det er vigtigt at du bruger samfundsfaglig viden og begreber i din argumentation for hver strategi.
Afslutningsvis skal du skrive en konklusion, der skal indeholde en velbegrundet anbefaling af en bestemt strategi. Her skal du bruge samfundsfaglig viden til at argumentere for en bestemt strategi.
Overvejelser du kan gøre dig, inden du skriver dit notat
Husk at koble tilbage til det forrige spørgsmål eller fællesdelen i det omfang det er muligt.
Nedslag der forventes anvendt:
Hvilken/hvilke pointer fra bilaget skal bringes i spil?
Husk at inddrage teorier og begreber:
Angiv mindst 5 relevante teorier/begreber for diskussionen:
Hvem er modtageren/afsenderen?
Hvilke overvejelser bør jeg gøre mig:
Supplerende materiale der forventes taget i brug (artikler fra undervisningen, statistik fra samfundsstatistikken):
Nedenstående skemaer kan med fordel anvendes de første gange, hvor du arbejder med notatgenren. Læs spørgsmålet omhyggeligt - bliver du bedt om at udarbejde strategier eller om at gøre ministeren i stand til at argumentere...
Skema til notat med argumentationsveje
Skema til notat med strategier
Har du opstillet et problemfelt? Altså det strategierne skal løse? Eller argumentationsvejene skal adressere?
Har du opstillet en eller flere strategier?
Behandlet konsekvenserne af hver strategi? Altså diskuteret for og imod under inddragelse af viden og begreber fra samfundsfag.
Afsluttet med en klar anbefaling (Konklusion)? – Hvor du kommer med anbefalinger og begrundelse for en bestemt strategi.
Har du husket hvem du er og hvem du skriver til? Skrivegenren er utrolig vigtig, derfor skal sproget være formelt og objektivt, og dine strategier skal passe til denne bestemte modtager.