Siden har to overordnede temaer:
Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Komparativ metode og casestudier
Når vi derimod ønsker at finde forklaringer på ligheder, bruger vi designet, "most different".
Et eksempel kan være to familier, hvor børnene i begge tilfælde har fået en høj uddannelse med meget fine karakterer (Den afhængige variabel). Den ene familie har været stærkt belastet af stofmisbrug og kriminalitet (egenskaber), mens den anden har sikret børnene en opvækst uden disse risikofaktorer.
Nu vil vi så undersøge, om der alligevel var lighedspunkter i de to familier, som kunne forklare børnenes uddannelsesmæssige succes.
Most similar betyder på dansk "mest ens". Hvis vi fx skal sammenligne udlændingepolitikken (den afhængige variabel) i to lande, så skal landene på alle andre variable (egenskaber) være så ens som muligt, de skal altså være "mest ens" – undtagen på netop det område vi søger at sammenligne.
At Etiopien og Danmark ikke har ens udlændingepolitik overrasker ikke, fordi landene er i meget forskellige situationer m.v. Men at Sverige og Danmark har helt forskellige politikker på dette områder kan overraske, og her kan vi bruge komparativ most similar metoder.
Altså: Jo mere de cases og undersøgelser vi sammenligner ligner hinanden, jo større er muligheden for at finde forklaringer på de forskelligheder, der er.