Embedded Files
Beregninger
Beregninger
Du vil ofte i fællesdelen eller i undersøgelsen blive mødt at krav om udarbejdelse egne beregninger. Du skal identificere de relevante tabeller, som der kan laves beregninger på. Altså tabeller hvor absolutte tal indgår. Du kan som udgangspunkt lave tre forskellige beregninger: indekstal, vækst i procent eller procentandele. Husk generelt at være opmærksom på hvilken vej der skal regnes! Altså lodret eller vandret afhængig af tabellen og spørgsmålsformuleringen. Se metodebogen s. 47-51. Derudover skal du kunne udregne statistisk usikkerhed. Se metodebogen s. 38-42 eller Bent Fischer-Nielsen & Kenneth Tue Nielsen "Vælgeradfærd og statistik", 2020, Columbus: side 128-137 (kap. 11).
Indekstal
Indekstal
Her arbejdes med et basisår som sættes til indeks 100. De øvrige år sættes så op i mod basisåret.
Eksempel: I 2012 var der 12269 strafferetslige afgørelse ift. voldsforbrydelser. I 2015 var tallet 9260, mens det i 2018 var 11349. Bemærk her arbejdes der med absolutte tal.
2012 = 100 (12269/12269*100 = 100 altså 2010 bliver her vores basisår).
2015 = 9260/12269 *100 = 75,5 (altså nytår/basisår *100)
2018 = 11349/12269 *100 = 92,5
Vi kan nu slutte, at afgørelse ift. voldsforbrydelser er faldet med 7,5% fra 2012 til 2018, men det dækker over, at der fra 2012 til 2015 skete et større fald på 24,5%, mens udviklingen var stigende fra 2015 til 2018. En stigning på 17 procentpoint. Bemærk her brugen af point, da der ikke tages udgangspunkt i basisåret (dækker over en vækst på 22,5 procent - (11349-9260)/9260 *100.
Vækst i procent
Vækst i procent
Denne beregningsform anvendes til at belyse eks. den årlige stigning eller fald.
Eksempel: Bruttonationalproduktet (BNP) var i 2017 2148 mia. kroner (2015-priser) , mens det i 2018 var på 2175 mia. kroner (2015 priser). Danmarks BNP er altså steget med 1,26 procent. 2175-2148/2148 * 100 = 1,26. Altså (år2018 -år2017)/år2017 *100. Altså hvordan har udviklingen været relativt fra udgangsåret - her 2017.
Procentandele
Procentandele
Kan anvendes til at vise en sammensætning på et givet tidspunkt, eller til at vise udviklingen i sammensætningen over tid.
Eksempel: Danmark eksporterede (varer og tjenester) i 2017 for 1188 mia. kroner (løbende priser). Vi eksporterede for 153 mia. kroner til Tyskland. Altså udgjorde andelen af eksporten til Tyskland 12,9 % af den samlede danske eksport. (153/1188) *100.
I 2014 eksporterede Danmark for 1037 mia. kr (løbende priser). Vi eksporterede for 151,4 mia. i 2014 til Tyskland. Her udgjorde eksporten til Tyskland 14,6 %. Så andelen er faldet med 1,7 procentpoint (husk ikke samme 100%). Værdien er dog steget i perioden fra 2014-2017. Så en faldende andel, kan godt dække over en stigning! Så hold tungen lige i munden når I konkluderer.
Så andelen er faldet... men vi eksporterer ikke mindre til Tyskland - tværtimod for mere, men igen her opgjort i løbende priser, så det kan blot være som følge af inflationen - altså ikke nødvendigvis en større mængde - her skulle vi bruge en opgørelse i faste priser.
Statistisk usikkerhed
Statistisk usikkerhed
Formlen for statistisk usikkerhed på et 95% konfidensinterval er:
+/- 1,96 * Kvadratrod p*(100-p)/n
hvor p er andelen i procent, og n er stikprøvens størrelse.
Eksempel: Socialdemokratiet står til at få 32% af stemmerne i en meningsmåling, med 1500 respondenter. Indenfor hvilket udsvingsbånd vil Socialdemokraterne i 95% af tilfældene ligge?
1,96*kvadratrod((32*(100-32)/1500)) = 2,4, så Socialdemokratiet vil i 95% af tilfældede opnå mellem 29,6 - 34,4% af stemmerne.
Socialdemokratiet opnåede ved forrige Folketingsvalg 25,9% af stemmerne. Så er fremgangen i meningsmålingen statistisk signifikant? Ja - da selv den laveste del af udsvingsbåndet ligger over valgresultatet - kan vi konkludere at Socialdemokratiets fremgang i meningsmålingen er statistisk signifikant ift. alle vælgere (hvis stikprøven er repræsentativ) med et 95% konfidensinterval.
Eksempel på beregning af statistisk usikkerhed og tilføjelse af konfidensintervallet til figur
Page updated
Report abuse