Du kan i skriftlig samfundsfag møde kravet om at udarbejde et selvstændigt diagram på baggrund af egne beregninger.
Du kan også møde det ifm. lineær regression, hvor du selv skal udarbejde et punktdiagram.
I Excel skal I markere datasættene, som skal indgå i diagrammet. Herefter vælges punktdiagram under indsæt.
Højre klik på et af punkterne og vælg tilføj tendenslinje. Ude til højre kan I nu vælge vis ligning i diagram og vis R-kvadreret værdi i diagram.
Tjekliste til brugen af lineær regression:
Jeg har kommenteret på punkternes placering om tendenslinjen
Jeg har fremhævet enkelte konkrete punkter (eks. outlieres)
Jeg har forholdt mig til r2 (forklaringsgraden), som udtrykker hvor stor en del af variationen i den afhængige variabel y, der forklares/beskrives af tendenslinjen/ligningen/modellen. Er r2 værdien eks. 0,59 kan tendenslinjen/ligningen/modellen forklare 59 % (r2 værdien) af variationen i y, mens de sidste 41 % må forklares ud fra andre forhold end denne model.
Jeg har begrundet kausaliteten mellem den uafhængige (x) og afhængige variabel (y). med brug af relevant viden, begreber og teorier (den faglige sammenhæng). HUSK: Lineær regression er ikke i sig selv et bevis for, at der er en årsagssammenhæng - der kan blot være tale om sammenfald - også benævnt en spuriøs sammenhæng.
Jeg har evt. reflekteret over restvariationen (jo lavere forklaringsgrad jo vigtigere at kommentere på). evt. ift. skjulte variable.
Jeg har evt. overvejet om kausaliteten går den anden vej?
0-0,2: Meget svag sammenhæng
0,2-0,39: Svag sammenhæng
0,4-0,69: Moderat sammenhæng
0,7 - 0,89: Stærk sammenhæng
0,9 - 1,0: Meget stærk sammenhæng
Hjælp til Macbrugere ift. datanavne:
Når I udformer diagrammer er det vigtigt, at I får valgt en hensigtsmæssig diagramtype. Det kan fx. være et kurvediagram ud fra beregnede indekstal, et søjlediagram ud fra procentvise stigninger/fald eller et søjlediagram/cirkeldiagrammer ud fra beregnede procentandele. Der skal vælges det diagram, som giver det bedste overblik og dermed bedst kan bruges til at svare på spørgsmålet. Diagrammet skal understøttes af en titel, aksetitler, enheder og forklaring til kurver, søjler m.m. Omhyggelighed!