Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf 

Begreber for velfærdsmodeller er den universel, selektiv og residual velfærdsmodel (husk forsørgelsestrekanten).  Hvor der er forskellige fokuspunkter i forhold til, hvem der varetager velfærdsopgaverne (Universelle = Staten via skatter og afgifter / omfordeling), (Residuale = markedet og markedskræfterne / markedsmekanismerne – udbud og efterspørgsel) og (selektive = civilsamfundet / frivilligheden)

Velfærdsstatens udfordringer: demografi, eksterne og interne klemmer er i fokus. Og løsninger kan være fx brugerbetaling, udlicitering, privatisering, forsikringsordninger og valgfrihed. Området ses i sammenhæng med ideologier.

Der kan anvendes økonomisk teori om prisdannelse til at kunne forklare hvordan udbud og efterspørgsel og ændringer heri bestemmer pris og mængde (markedsmekanismen) og hvordan politisk påvirkning heraf fx i form af afgifter og tilskud kan ændre pris og mængde.

Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og Arbejdsmarkedsforhold 

Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark omfatter, at dansk økonomi er integreret i den europæiske og globale økonomi i form af handel, investering, kapitalbevægelser og mobil arbejdskraft, og hvilken betydning det har for centrale økonomiske mål. Danmark er en åben økonomi og derfor har konkurrenceevnen og hvordan konkurrenceevnen kan forbedres stor betydning.

Arbejdsmarkedsforhold omfatter den danske model og flexicurity. Der indgår, at løn- og arbejdsvilkår i princippet ved overenskomstforhandlinger aftales af arbejdsmarkedets parter uden statslig indblanding (den danske model), og at lønmodtagerne til gengæld for kortere opsigelsesvarsler har en vis indkomsttryghed (socialt sikkerhedsnet) fra velfærdsstaten (flexicurity).

Begreber som erhvervsfrekvens, arbejdsudbud, arbejdsløshedstyper og beskæftigelsesfrekvens indgår. Forskellige arbejdsmarkedspolitiske strategier (opkvalificering, stramning, arbejdsdeling) undersøges, og hvordan de påvirker arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsforhold ses i sammenhæng med EU’s indre marked, herunder hvordan den øgede tilgang af arbejdskraft fra EU-landene påvirker løndannelse (løndumping?) og udfordrer den universelle velfærdsstat (velfærdsturisme?) samt om den danske model kan opretholdes.

Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt 

Makroøkonomiske sammenhænge hænger tæt sammen med det økonomiske kredsløb, hvor de væsentligste elementer i den danske økonomi er beskrevet (Stat, virksomheder, husholdninger, banker og udlandet).

I makroøkonomiske sammenhænge indgår økonomisk vækst, og hvordan den kan måles i faste og løbende priser. Derudover er der arbejdet med andre økonomiske mål såsom: inflation, arbejdsløshed, statsgæld og betalingsbalancen.

Fokus er på målkonflikter og forskellige politiske prioriteringer nationalt og regionalt (EU). Eksempelvis om der er målkonflikter mellem bæredygtig udvikling(klima- og miljøvenlig produktion) og økonomisk vækst, mellem lighed og vækst og mellem inflation og beskæftigelse. Kort sagt, hvad sker der i det økonomiske kredsløb, når vi ændrer på en eller flere forudsætninger.

Disse ændringer er makropolitiske tiltag såsom finans-, penge-, valuta- og strukturpolitik, men det kan også være styring på mikroplan (politisk påvirkning af markedsmekanismen og adfærd eks. via afgifter på cigaretter ol.). Mikroplanet vil kunne knyttes til stat, marked og civilsamfundet og til politikområder som fx miljø- og klimapolitik.

I arbejdet med styring inddrages begreberne markeds-, blandings- og planøkonomi. I styring regionalt og globalt indgår markedsstyring og internationale organisationer som EU og WTO.

Eks. er EU’s begrænsninger på makroøkonomisk politik behandlet. Fastkurspolitikken og koblingen til pengepolitikken. Ligesom finanspagtens begrænsning på finanspolitikken er behandlet.

Forskellige modsatrettede økonomiske teorier er præsenteret, herunder keynesianisme overfor liberal økonomisk teori som fx den nyklassiske skole, monetaristisme og/eller udbudssideøkonomi, herunder hvordan de forholder sig til styring af økonomien.